Bilparken fortsætter markant vækst

I løbet af 2021 voksede antallet af indregistrerede biler med 392 og er nu over 6.000.

Antallet af biler her i landet fortsætter med at vokse, viser en ny opgørelse fra Grønlands Statistik.

1. januar i år var der indregistreret 6.224 personbiler, hvilket er en stigning på 6,7 procent eller 392 personbiler i forhold til året før.

Bestanden af vare- og lastbiler steg også men ikke helt så meget. I alt var der indregistreret 1.679 vare- lastbiler 1. januar 2022.

- Dermed steg antallet af vare- og lastbiler med 4,3 pct. i forhold til året før, skriver Grønlands Statistik.

Antallet af el- og hybridbiler tog også et stort hop op i løbet af 2021. Det samlede antal er således steget fra 977 til 1.466. Tallene herunder er fra Grønlands Politi og ikke fra skattestyrelsen som ovenstående.

- Før 2021 blev samtlige el- og hybridbiler registret som ”Elbiler”, og det må formodes, at denne kategori fortsat også omfatter en del hybridbiler med plug-in, skriver Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS