Billeder: Solformørkelse blev oplevet landet over

Selvom der var skyet de fleste steder i landet, så fik flere indbyggere i byer og bygder oplevet solformørkelsen torsdag morgen. Ingeborg Petrus har taget fantastiske billeder fra Ittoqqortoormiit.

De første to billeder er fra Ittoqqortoormiit, taget af Ingeborg Petrus. Den tredje fra Nanortalik, taget af Henrik Kleist og den fjerde fra Upernavik taget af Martin Mørch.

Borgerne i Ittoqqortoormiit, Upernavik, Nanortalik og Narsarmijit oplevede solformørkelsen her til morgen. Flere borgere har taget flotte billeder.

Martin Mørch fra Upernavik kørte en tur med en ven, da han pludselig oplevede solformørkelsen.

- Jeg tjekkede vejrstationer, og der var meget skyet til morgen, så jeg troede ikke, at jeg ville se solformørkelsen. Men jeg kørte en tur med en ven, så kørte der en tankbil forbi, som pegede op. Der så vi pludseligt solformørkelsen. Vi blev helt glade og tog billeder, siger Martin Mørch til Sermitsiaq.AG.

Borgerne i Sydgrønland kunne opleve solformørkelse fra klokken syv til omkring klokken ni. Augustinus Augustinussen fra Nanortalik oplevede solformørkelsen på vej på arbejde.

- Man kunne endelig se Aningaaq (månen) nå Maliina (solen). Man kunne se den uden briller, så det var betagende, siger Augustinus Augustinussen fra Nanortalik.

Narsarmijit oplevede det også

Stine Mouritz fra Narsarmijit oplevede solformørkelsen i en kort stund.

- Vi så starten af solformørkelsen. Men det blev meget skyet, så vi fik ikke set det hele. Men det var meget flot, og vi forventede ellers en særlig stemning. Men det varede meget kort. Nu kan vi se solen, så solformørkelsen må være over, siger Stine Mouritz med et grin.

Der er flere indbyggere, der har oplevet solformørkelsen. Mange har lagt billeder på Facebook og Instagram.Se nogle af de flotte billeder fra Ittoqqortoormiit øverst i artiklen.

Powered by Labrador CMS