Gå til hovedindhold

Billeder: Pipaluk Kreutzmann Jørgensen er modtager af kulturprisen

I forbindelse med nationaldagen uddelte Naalakkersuisut kulturprisen og opmuntringsprisen til henholdsvis Pipaluk Kreutzmann Jørgensen og Eino Taunajik

Den Grønlandske Kulturpris er i år gået til filmproducer og instruktør Pipaluk Kreutzmann Jørgensen.

- I år gives Kulturprisen til en person der brænder for den grønlandske kultur med et stort hjerte til filmområdet. Film er forholdsvis nyt for os. Det kan sætte Grønland og dens natur, historie, kulture og vores identitet på verdenskortet – det har vedkommende gjort i mange år og det er vi meget taknemlige og stolte over, sagde naalakkersuisoq for kultur Ane Lone Bagger (S) i forbindelse med overrækkelsen af prisen.

Her modtager Pipaluk Kreutzmann Jørgensen kulturprisen
Leiff Josefsen

Opmuntringsprisen blev uddelt til frivillig teaterinstruktør Eino Taunajik. 

- Han laver teaterforestillinger sammen med unge i sin hjemby Tasiilaq og har gjort det i 2 år. Han har gjort sig bemærket både her i landet og i udlandet med sin åbne tilgang emner som selvmord, seksuel krænkelse og debatskabende emner. Han er et ungt talent, debatskabende og har en meget inspirerende personlighed - på baggrund af dette opmuntres han til at fortsætte og udvikle sit talent, sagde Ane Lone Bagger.

Eino Taunajik
Leiff Josefsen

Naalakkersuisut stiftede Den Grønlandske Kulturpris i 1982. Den uddeles sammen med 50.000 kr. til en eller flere personer eller organisationer, der har ydet en ekstraordinær indsats for det kulturelle liv. Prisen uddeles hvert år på Nationaldagen, den 21. juni. Naalakkersuisuts Opmuntringspris på 10.000 kr. blev stiftet i 2016. Den uddeles til et ungt talent i forbindelse med Kulturprisen.
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER