Nordisk Festival

Billeder: Hvaler og graffiti ved kulturfestivallen

Lørdag under Nuuk Nordisk Kulturfestival overraskede med hvalbesøg til koncert i Inuk Hostel og ekstra performance af Teitur på scenen med Nivi Nielsen

Suværen koncert af Teitur Inuuteq KrigelDer var gang i den i Manhattan Inuuteq KrigelNive Nielsen med børn fra børnehjemmet Inuuteq KrigelLonely Dear Inuuteq KrigelRundt om Norden Lisbeth M. LingsGraffitimalling på ASK Inuuteq KrigelAnette Jahn fortæller om sælkvinde Inuuteq Krigel
Offentliggjort

Den færøske sanger Teitur var på spil hele to gange under gårsdagens koncerter. Om eftermiddagen spillede han sammen med svenske Loney Dear i Inuk Hostel, som bød på fantastisk vejr udenfor.

Publikum fik her en helt særlig koncertoplevelse med hav, Sermitsiaq og isbjerge i baggrunden. Loney Dear tilbød først alle et helt anderledes lyd-univers, da han spillede stille sange med elektroniske lyde og sin fantastisk stemme til akkompagnement.

Teitur var efterfølgende helt suveræn og midt under koncerten fik han et par ekstra tilskuere, da et par hvaler besluttede sig for at komme frem i horisonten. Koncerten var så intimt, at publikummet fik lov at mærke og føle musikken helt tæt.

I Katuaq om aftnen var det igen Loney Dear på scenen efterfulgt af Nive Nielsen og the Deer Children med en række nye numre, som er en del af hendes kommende album, der loves ude i november. Under hendes sæt overraskede Teitur med at gå på scenen igen og spille 3-4 numre sammen med Nive og the Deer Children.

Sælkvinden betager børn og voksne
Den danske historiefortæller Anette Jahn fortalte sagnet Sælkvinden fra Færøerne, og Island og fra Grønland fortalte hun sagnet skeletkvinden. Der var fuldt hus i Nationalteaterets Foyer, hvor børn og voksne lyttede opslugt til den levende fortællerske. Anette Jahn optræder igen med sit Målefortælleteater i dag på Børnebiblioteket/Meqqanut Atuagaateqarfia kl. 14.00 med fortællingen: ’Askepots hvide due’ for børn.

Rundt om i hele byen kan man under Nuuk Nordisk Kulturfestival også møde magasinet LARM, som dokumenterer festivalen på en ny og poetisk måde. Blandt andet har forbipasserende og publikum ved festivalen i Katuaq kunnet skrive på gamle skrivemaskiner og lave små kunstværker til magasinet.

Læs: Norsk danseteatertrup viser danseteater i særklasse

- Både Nuuks beboere og festivalens kunstnere har taget meget flot imod os. Vi har allerede mange fine historier, digte og tegninger, siger den ene af magasinets grundlæggere, Kenneth Schønning Olsson. Sammen med Jakob Fälling samler han hele ugen ord, tegninger og historier ind rundt omkring i Nuuk. Magasinet er gratis og kan hentes i Katuaq i november.

Graffiti på ASK
Lørdag var også store workshopdag. Ved Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK) kunne alle interesserede unge møde op og være med til at lave graffiti på væggen. De to kendte islandske graffiti malere Adrian Freyr Rodriguez og Stefán Óli Baldursson leder slagets gang og i samarbejde med de lokale unge er væggen virkelig ved at tage form.

I Nuuk Qeqqa/Centrum mødtes 12 lokale børn fra Nuuk med forskellige nordiske oprindelser og har i løbet af Nuuk Nordisk Kulturfestival illustreret hver deres identitet via maskeproduktion og maleopgaver.

Projektet hed ’Rundt om Norden.' Iluliaq og billedkunstskolen Iluliaaraq stod bag aktiviteten, hvor Susanne Jensen i samarbejde med Lisbeth Lings havde samarbejdet med børnene, for at projektet skulle blive til virkelighed. Kunstværkerne kunne ses ved skøjtehallens rækværk.

I NUIF var der hele eftermiddagen elektroniske workshops for unge med de inviterede nordiske DJs og rappere.

Elektronisk festfyrværkeri
Natten sluttede igen af med den elektroniske festival Naqqarmiut, som havde følgende DJ’s på pulten: Uyarakq, Da Bartali Crew, Maati og Kiili. Selvom aftenen startede lidt roligt, endte arrangementet med et brag.

Der blev spillet en masse forskellige stilarter indenfor elektronisk musik - og med et fantastisk lysshow kunne tilskuerne danse vildt og nyde musikken. Det var fantastisk at se, hvordan Kiili og Maati følte sig så meget hjemme bag DJ-pulten,på trods af, at de lige er landet fra Upernavik, og at de spiller for første gang i Nuuk. Dem kommer vi forhåbentligt til at se mere til i fremtiden.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS