Bil-ulykke: Overlevende uden for livsfare

Tre passagerer, som var involveret i et biluheld er nu udenfor livsfare, men har pådraget sig skader. Politiet overvejer at sende en fjerde mand i grundlovsforhør i forbindelse med ulykken, der kostede en 16-årig pige livet.

Offentliggjort

Grønlands Politi overvejer at fremstille en mand i et grundlovsforhør. Det gælder manden sidst i tyverne, der flygtede fra stedet efter bilen kørte galt og ramte en lygtepæl i Nuuk-bydelen Nuussuaq natten til torsdag.

Manden blev efterlyst af politiet, men meldte sig selv samme dag.

- Omkring færdselsuheldet i Nuuk i går kan jeg oplyse, at vi stadig efterforsker sagen, og at vi er i gang med at tage stilling til, om manden skal fremstilles, oplyser kommunikationsmedarbejder i Grønlands Politi, Camilla Palmann i en kort meddelelse til Sermitsiaq.AG.

Camilla Palmann oplyser, at politiet stadig ikke ved, hvem der førte bilen under solo-ulykken. Der var fem passagerer i bilen.

Politiet oplyser, at de tre andre passagerer er udenfor livsfare, men at de har pådraget sig skader i forbindelse med uheldet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS