Bil smadret: Politiet leder efter chaufføren

En bil kørte natten til fredag galt ved bydelen Qinngorput i Nuuk. Politiet leder efter chaufføren, der ikke har meldt sig.

Bilen holder lørdag morgen fortsat, hvor den kørte galt.

Natten til fredag kl 01.12 fik politiet anmeldelse om bil, der var kørt galt ved Qinngorput i Nuuk.

Politiet vurderer, at der er tale om en soloulykke, og man er i øjeblikket i gang med at lede efter personen, som kørte bilen.

Politiets efterforskning tyder på, at der har været fire personer i bilen, da den kørte galt, fortæller vagtchef Bruno Brix til Sermitsiaq.AG.

Lørdag morgen holder bilen stadig, hvor den kørte galt natten til fredag.

Stjålet bil fundet

I en helt anden "bilsag" oplyste politiet til Sermitsiaq.AG fredag, at en bil var blevet stjålet fredag morgen i Nuuk i forbindelse med, at ejeren havde startet bilen for at varme den op.

Vagtchefen fortæller lørdag, at bilen blev fundet sent fredag aften ved 23.40-tiden. Bilen havde nogle skader men tilsyneladende ikke efter trafikuheld.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS