Gå til hovedindhold

Bevilling til ny KNR-bygning på 70 millioner fjernet

Pengene bliver i stedet brugt til at bygge tre nye havneanlæg i Kangerlussuaq, Qaanaaq og Uummannaq

Naalakkersuisut og Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg afsatte penge til projektering af tre havne i sidste uge. Det viser sig, at mange af pengene er hentet fra en bevilling til KNRs nye mediehus, der ellers er allerede er projekteret.

Læs også: Tre havne har fået millionbeløb

Spild af samfundets penge
KNRs direktør, Karl-Henrik Simonsen, undrer sig over Naalakkersuisuts og og Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalgets prioritering.

- Selvfølgelig er jeg utroligt skuffet over at 70 millioner, der blev bevilliget for en del år siden, nu er blevet fjernet. I mellemtiden, siden dengang de blev bevilliget, har man igangsat projektering af KNR- og Mediebyggeriet hele tre gange. Og det viser sig nu at have været spild af samfundets penge, udtaler direktøren til KNR.gl.

Han påpeger samtidig, at de nuværende faciliteter i KNR ikke er tidssvarende og har svært ved at forstå, hvorfor projektet bliver stoppet så sent i processen.

Langt i processen
- Vi har været langt i processen med at planlægge et nyt tidssvarende mediehus. Og så bliver det nu stoppet med et pennestrøg. Det, synes jeg, er utroligt kedeligt og træls, både for os i KNR, men også for borgerne i hele Grønland, Karl-Henrik Simonsen, ifølge KNR.

I forbindelse med offentliggørelsen af midlerne til tre nye havneanlæg, sagde naalakkersuisoq for infrastruktur, Erik Jensen (S), at anlæggene vil får stor betydning for en lang række borgere, og turismeudviklingen i Kangerlussuaq.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER