Gå til hovedindhold

Han betræder helt nye veje

Det er første gang i Nukissiorfiits historie, at der udklækkes en AU1 med titlen ”International Transport og Logistik”. Den første af slagsen er Saamu Rasmussen, som netop har gennemført den to-årige uddannelse AU1, på Niuernermik Ilinniarfik.

Saamu Rasmusen har været glad for opholdet hos Nukissiorfiit, selvom den sidste tid som elev har budt på visse udforinger for den unge medarbejder, fremgår det af en pressemeddelelse som energiselskabet har udsendt.

- Den største udfordring har været tiden under vores eksamens- og afslutningsprojekter. Det er gået lidt ud over min fritid. Men det har været et spændende forløb, og Nukissiorfiit er et fedt sted at arbejde, så det gør ikke så meget, siger en glad Saamu Rasmussen ifølge selskabets pressemeddelelse.

I Nukissiorfiit har man været glad for den unge elev og Saamu Rasmussens chef, Line Bruun Jensen fortæller om den ny-udklækkede indkøber:

Allerede ansat

- I løbet af de to år, han har været hos Nukissiorfiit, har han udviklet sig meget både fagligt og personligt. Så Saamu er en vellidt kollega, og vi glæder os over at Saamu fortsætter, som indkøbsassistent i Nukissiorfiit efter endt uddannelse, oplyser Line Bruun Jensen.
Formelt bliver Saamu Rasmussen færdigudlært den 30. juni.

Jens Christian Jacobsen er nyudklækket kontorassistent
Nukissiorfiit

Nukissiorfiit oplyser desuden, at Jens-Christian Jacobsen nu kan skrive kontorassistent på sin CV. Han har netop færdiggjort sin uddannelse indenfor TNI, i Administration – og sluttede sin kontorassistentuddannelse med et stort, flot A.

Han har været tilknyttet energiselskabet igennem de seneste tre år, hvor han har været elev i administrationen på hovedkontoret i Nuuk. Her har han arbejdet med alle funktioner såsom fakturering, debitor, kreditor, løn og kundeservice.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER