Gå til hovedindhold

Betjent hædret for heltemodig indsats

Uden tanke for sit eget liv reddede politiassistent Aputsiaq Hansen en kvindes liv, hvilket han nu har modtaget et diplom og en dusør for.

Politiassistent Aputsiaq Hansen har udvist ekstraordinær handlekraft i forbindelse med en redningsaktion, hvor en kvinde blev reddet op fra det iskolde vand ved bådeforeningen i Iggia i Nuuk.

Om den dramatiske hændelse, hvor Aputsiaq Hansen satte sit eget liv på spil,  skriver Grønlands Politi:

Stærkt nedkølet

- Hun lå med overkroppen på isen og resten af kroppen i vandet. Modigt kravlede Aputsiaq ud på isen på maven for at fordele sin vægt og dermed undgå, at isen knækkede under ham. Kvinden gjorde dog modstand, og Aputsiaq måtte pacificere hende så hun ikke faldt i vandet igen. Den meget dramatiske situation endte med, at kvinden overlevede og kom på hospitalet, hvor hun fik målt sin kropstemperatur til 34 grader, lyder beskrivelsen fra Grønlands Politi af den dramatiske hændelse natten til den 6. februar i år.

- Forholdene taget i betragtning er det rigspolitichefens og politimesterens overbevisning, at Aputsiaqs resolutte beslutning reddede kvindens liv ved at sætte sit eget på spil. Derfor tildeles han et diplom og en dusør for en indsats, som rækker langt ud over det, der kan forventes, oplyser politiet.
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER