Polar Nanoq

Besætningsmedlem på Polar Nanoq anholdt for besiddelse af hash

Et fjerde besætningsmedlem er blevet anholdt på Polar Nanoq. Den pågældende sættes dog ikke i forbindelse med sagen om den forsvundne Birna Brjánsdóttir.

Offentliggjort

Endnu et medlem på Polar Nanoq er blevet anholdt af det islandske politi. De fortæller skibets ejer, Polar Seafood i en pressemedelelse.

Anholdelsen sker efter at det islandske politi under ransagningen af trawleren har fundet et større parti hash ombord.

- Politiet har anholdt et yderligere besætningsmedlem in forbindelse med fundet af narkotika, skriver flådechef i Polar Seafood,
Jörgen Fossheim i en pressemedelelse.

Han fortæller desuden at Polar Nanoq forbliver i Hafnarfjordur ind til politiet har afsluttet sine undersøgelser.

- Polar Seafood vil forsat tilbyde enhver for for assistance til de islandske myndigheder, og vi håber at sagerne vil blive belyst hurtigst muligt, skriver flådechefen videre.

To besætningsmedlemmer blev tidligere på dagen varetægtsfængsling i relation til Birna Brjansdottirs forsvinden. En tredje er anholdt i sagen, men det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med den pågældende.

Powered by Labrador CMS