Bekymrende ringe regularitet

18 døgn. Det er det forventede tal for, hvor mange gange på et år, at den kommende lufthavn i Nuuk vil være nødsaget til at holde lukket som følge af dårligt vejr. Det er tankevækkende højt, siger medlem af Folketinget Søren Espersen, der har stillet spørgsmål til de kommende lufthavnes regularitet.

- Jeg synes, at tallet specielt for Nuuk er meget højt. Og dertil kan man jo spørge til, hvor flyene så skal dirigeres hen? Og hvor skal de mange passagerer være, mens de venter? Det her bekræfter jo også, at det vil være en katastrofe at nedlægge Kangerlussuaq, siger medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, der har stillet spørgsmål til transportminister Ole Birk Olesen om de kommende lufthavnes regularitet.

De kommende lufthavne i Nuuk og Ilulissat vil langtfra kunne beflyves med samme regularitet som til Kangerlussuaq.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I Nuuk vurderes den vejrbetingede åbningstid at blive på 95 procent, mens den for Ilulissat vil være på 98 procent. Omregnet til antal døgn i løbet af et år, hvor lufthavnen ikke forventes at være operationsdygtig er tallet 18,25 døgn om året for Nuuk og 7,3 døgn for Ilulissat. Det er især for Nuuk markant højere end i Kangerlussuaq, der har en vejrbetinget åbningstid på 99-99,5 procent, svarende til at lufthavnen kun er lukket som følge af vejrlig 2,7 døgn om året.

Det fremgår af en besvarelse fra Transport-ministeriet, som har indhentet oplysninger fra Kalaallit Airport og Dpartementet for Boliger og Infrastruktur.

Katastrofe at lukke Kangerlussuaq

Det er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, der har stillet spørgsmålet om de kommende lufthavnes fremtidige regularitet til den danske transportminister, og han er bekymret over de mange dage, hvor der forventes problemer med at lette og lande.

– Jeg synes, at tallet specielt for Nuuk er meget højt. Og dertil kan man jo spørge til, hvor flyene så skal dirigeres hen? Og hvor skal de mange passagerer være, mens de venter? Det her bekræfter jo også, at det vil være en katastrofe at nedlægge Kangerlussuaq, for hvor skal flyvene til og fra Nuuk lande i tilfælde af dårligt vejr, der opstår undervejs? Kangerlussuaq har altid været et anker for Grønland. Det er muligvis træls at sidde og vente der, men det har folk nu altså acceptere, siger han til Sermitsiaq.

Ifølge Søren Espersen er de 18 døgn, hvor man ikke kan flyve, måske endda lavt sat.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq. Du kan få avisen gennem linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS