Gå til hovedindhold

Befolkningen vokser - specielt i Nuuk

Grønland oplever efter nogle års tilbagegang en befolkningstilvækst. Det er især personer fra Danmark, Asien og Europa, der bliver flere af her i landet.

Den 1. april 2019 boede der 56.201 personer i Grønland, hvilket er en stigning på 209 siden årsskiftet og en fremgang i forhold til samme tidspunkt året før på 232 personer.

Det er personer, som kommer fra Danmark, Asien og Europa, der er med til at øge befolkningstallet, fremgår det af Grønlands Statistiks nyeste publikation.

Færre grønlændere

Efter fødested er der sket en tilbagegang blandt grønlænderne, så de udgør 50.229 personer den 1. april, hvilket er 22 personer færre end de optalte 50.25personer ved årsskiftet. Set i forhold til 1. april 2018 er der imidlertid tale om en fremgang på 44 personer.

Difference fra januar 19 til april 19 efter fødested

  • Grønland: - 22
  • Færøerne: - 3
  • Danmark: + 168
  • Norden: + 8
  • Europa: + 21
  • Afrika: + 1
  • Amerika: + 10
  • Asien: + 25
  • Oceanien:  + 1

Topscorer

Hovedstadskommunen er den absolutte topscorer, når det gælder en fremgang i antallet af borgere. Og specielt Nuuk trækker nye borgere til sig med en fremgang siden årsskiftet på 255 personer, mens hele kommunen samlet set steg med 198 personer.

Siden årsskiftet og frem til 1. april er differencen i kommunerne følgende:

  • Kommune Kujalleq: + 16
  • Kommuneqarfik Sermersooq: + 198
  • Qeqqata Kommunia: - 35
  • Kommune Qeqertalik: - 9
  • Avannaata Kommunia: + 39
  • Udenfor: +/- 0
Lokal ekspertise skal løfte erhvervslivet
Kommuneqarfik Sermersooq har oprettet erhvervsråd i forskellige dele af kommunen for at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og Kommuneqarfik Sermersooq.
Hans Egede: Stemmesedler til ældre
Nuuks ældre indbyggere får særlig nem adgang til at stemme om Hans Egede-statuens fremtid. I de kommende dage vil alle brugere af hjemmehjælpen i Nuuk, og alle beboere på Nuuks plejehjem få en...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER