Bedre søkort på vej

Grønlands Kommando's søopmålere er på vej til Uummannaq efter målinger i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

SKA-bådene har netop opmålt dette område ved Ilulissat.

Opmålingsfatøjerne er i øjeblikket på vej mod Uummannaq Fjorden, hvor der skal foretages opmåling resten af denne måned.

Siden 3. maj har de målt op ud for Sisimiut og Ilulissat, oplyser Grønlands Kommando i Kangilinnguit (Grønnedal).

Der fra går turen videre til Sydgrønland, hvor der vil blive målt op vest for Toqqusaq ved Fiskefjorden, samt ved indenskærsruten syd for Paamiut. Efter et kort stop i Grønnedal er resten af sæsonen afsat til u denskærsområdet i Julianehåbsbugten samt i området mellem Alluitsup Paa og Unartoq ved den varme kilde. Sæsonen afsluttes den 5. oktober ved ankomst Grønnedal.

SKA 12 og 16, som foretager opmålingerne, er udstyret med et flerstråle-ekkolod, der giver en fuldstændig dækning (3,6 gange vanddybden) af havbunden.

Hver SKA båd har 6 mand ombord. Det giver mulighed for at grønlandske unge, der er ansat i søværnet, kan komme til at sejle på dem, oplyser Søværnet.

I øvrigt oplyser Grønllands Kommando at Farvandsvæsnets skib "Jens Sørensen" er på vej til Grønland.

Skibet kommer hvert år og vedligeholder båker, fyr og afmærkninger.

– Så igen i år bliver der gået til vaflerne for at sikre sejladsen i grønlandske farvande, siger premierløjtnant Tom Grastrup Jensen.

Powered by Labrador CMS