Bedre service i Tasiilaq

Velfærdsforvaltningen i Tasiilaq rykker ind i Familiernes Hus

Familiehuset er indrettet i det gamle børnehjem i Tasiilaq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Medarbejderne får nu deres eget kontor, hvilket giver bedre service over for borgerne. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Familiehuset er indrettet i det gamle børnehjem i Tasiilaq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq Medarbejderne får nu deres eget kontor, hvilket giver bedre service over for borgerne. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq Familiehuset er indrettet i det gamle børnehjem i Tasiilaq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq Medarbejderne får nu deres eget kontor, hvilket giver bedre service over for borgerne. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq Familiehuset er indrettet i det gamle børnehjem i Tasiilaq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq Medarbejderne får nu deres eget kontor, hvilket giver bedre service over for borgerne. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Indflytningen betyder forbedrede arbejdsforhold for medarbejdere og bedre service over for borgerne.

Den 1. februar 2011 flyttede foreløbig seks medarbejdere fra Velfærdsforvaltningen i Tasiilaq til byens gamle børnehjem. De seks medarbejdere beskæftiger sig med børn og unge, enten som sagsbehandler, familieplejekonsulent eller som kontaktperson, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.

Flytningen betyder, at alle medarbejdere får deres eget kontor. Dermed forbedres vilkårene også for byens borgere, der nu får mulighed for at komme i samtale med en sagsbehandler under trygge rammer. Yderligere får borgerne et venteværelse med mulighed for at få en kop kaffe eller the. I den nuværende kommunale bygning i Tasiilaq er der ikke noget venteværelse.

Det gamle børnehjem er en stor bygning, og i den modsatte ende af kontorafdelingen bliver der plads til to-tre familier, der kan indskrives til observation for f.eks. forældre evne.

- De kommer til at bo i samme hus som sagsbehandlerne, og dermed håber vi, at arbejdet kan optimeres gennem den daglige kontakt, og dermed en bedre udnyttelse af ressourcerne. Vi håber at kunne indskrive de første familier i løbet af den næste måneds tid i Familiernes Hus, og vi håber på et godt samarbejde med byens befolkning fremover, siger Kurt Rokholm Pedersen, Ledende fagkonsulent i Tasiilaq i følge kommunens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS