Finans

BankNordik opnår hidtil bedste resultat i Grønland

Pengeinstituttet venter at vokse på det grønlandske marked

Foto af bankens filial i Nuuk

BankNordiks regnskab for årets første ni måneder viser gode takter. Det oplyser pengeinstituttet, der driver en fillial i Nuuk, i en regnskabsmeddelelse.

Bedre en forventet
Driftsresultatet blev på 146 millioner kroner før nedskrivninger, og koncernens ledelse venter et driftsresultat for hele året på mellem 175 og 200 millioner kroner, hvilket et bedre end oprindeligt forventet.

Læs: BankNordik har solgt sit forsikringsselskab

Positiv udvikling
Bankens regnskab viser desuden en positiv udvikling på det grønlandske marked.

Øgede udlån
Udlånsvæksten er på 169 millioner kroner, set i forhold til årets begyndelse. Og nedskrivningerne er lave, hvilket illustrerer den positive udvikling på både privat- og erhvervsområdet.

Læs: Fremgang for BankNordik

- Vi er godt tilfredse med resultatet for årets første ni måneder, og det er glædeligt at kunne konstatere fremgang på det grønlandske marked, hvor vi har opnået særligt gode resultater i år. Dette viser, at vi er på rette vej vedrørende vores planer om at vokse på det grønlandske marked i de kommende år, fremhæver Árni Ellefsen, administrerende direktør i BankNordik.

Flere renteindtægter
Renteindtægterne er desuden steget, sammenlignet med sidste kvartal, på trods af afviklingen af bankens danske erhvervskundeaktiviteter.

Derudover er nedskrivningerne lave, og dette er blandt andet et resultat af bankens fokuserede kreditpolitik, understreger pengeinstituttet.

Powered by Labrador CMS