BankNordik får ny privatkundedirektør

Ida Lund Winther bliver ny privatkundedirektør i BankNordik, hvor hun overtager efter efter René K. Sørensen.

Den nye privatkundedirektør i er født og opvokset i Grønland. BankNordik

BankNordik har ansat Ida Lund Winther som ny privatkundedirektør, efter at René K. Sørensen, som har siddet i stillingen i godt fire år, har valgt at vende tilbage til Danmark.

Ida Lund Winther er født og opvokset i Grønland og kommer fra en stilling som Stakeholder og Kommunikationschef i Fehmarn Belt Contractors.

- Vi er utroligt glade for at have ansat Ida som ny privatkundedirektør, og vi forventer at kunne nyde godt af hendes kendskab til det grønlandske marked samt hendes viden og erfaring, udtaler forretningsdirektør i BankNordik Turið F. Arge om ansættelsen.

Ida Lund har erfaring fra salg, produktudvikling og kundepleje og har desuden en Master i professionel kommunikation samt en E-MBA, oplyser BankNordik.

Forretningsdirektøren takker René K. Sørensen for indsatsen.

- René har gjort et stort arbejde for banken, og sammen med vores team af dygtige medarbejdere har han både skabt gode kundeoplevelser og sikret en tilgang af nye kunder. Vi takker for det gode samarbejde og ønsker ham al held og lykke fremover, siger Turið F. Arge.

Powered by Labrador CMS