BankNordik får godkendt stort frasalg

Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt salget af BankNordiks danske aktiviteter til Spar Nord.

BankNordik vil med salget af sine danske aktiviteter sætte fokus på de to tilbageværende markeder: Færøerne og Grønland.

- BankNordik er en væsentlig aktør på Færøerne og i Grønland, og banken vil efter frasalget af de danske aktiviteter fortsat have fokus på at opretholde koncernens solide fodfæste på det færøske marked og sikre lønsom vækst i Grønland, oplyses det i en selskabsmeddelelse fra BankNordik.

Banken oplyser, at man i forbindelse med årsrapporten for 2020 vil "forholde sig til udbytte samt behovet for at justere koncernens finansielle målsætninger for egenkapitalforrentningen, omkostningsprocenten (cost/income ratio), den egentlige kernekapital og solvens".

Powered by Labrador CMS