Bagger: Positivt at Sirius skal føre Erfalasorput
Ane Lone Bagger håber at grønlandske unge vil blive en del af Sirius-patruljen
Den danske forsvarsminister Trine Bramsen (Soc) at Erfalasorput fremover skal hænge side om side med Dannebrog på Sirius patruljens slæder.
Planerne har fået skarp kritik fra Dansk Folkeparti og De Konservative. Men naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender bakker entydigt op om ideen.
- Det er positivt, at den danske regering har til hensigt, at Sirius patruljen skal anvende vores flag i forbindelse med deres patruljering i Nordgrønland. Det er jo kun naturligt, at vores flag anvendes i vores land, siger Ane Lone Bagger (S) i en pressemeddelelse.
Hun mener, at det vil være endnu et tegn på regeringens erklærede mål om et mere ligeværdigt partnerskab.
- Hvis de lever op til hensigten og Sirius patruljen begynder at anvende vores flag, sender det et budskab om, at Sirius Patruljen også er en del af det grønlandske samfund. Jeg ser frem til at vores unge bliver en del af Sirius patruljen, hvor de vil kunne anvende vores flag.