Gå til hovedindhold

Bagger: Indsats mod mobning er kommunernes ansvar

Det er kommunernes ansvar at sætte ind mod mobning i folkeskolerne. Naalakkersuisut har ingen planer om at lave en særlig indsats på det område, oplyser Naalakkersuisoq for Uddannelse Ane Lone Bagger.

Naalakkersuisut har ingen planer om indsatser mod mobning i folkeskolen, skriver Naalakkersuisoq for Uddannelse, Ane Lone Bagger, i et svar til et §37 spørgsmål.

De kommunale myndigheder er tættest på børnenes hverdag og ansvarlige for folkeskoleområdet. De er centrale aktører i at skabe trygge og rare rammer for elevernes skolegang, herunder at eleverne kan gå i skole uden at opleve mobning, fremgår det i svaret.

Svaret kommer til et §37 spørgsmål stillet af Aqqa Samuelsen fra Inuit Ataqatigiit. I svaret er det også beskrevet, at mobning er et stort problem i Grønland.

I en evaluering af folkeskolen fra 2015 beskriver lærerne i folkeskolen mobning som en af de tre største udfordringer skolerne har omkring børnenes adfærd.

Skolebørns undersøgelsen fra 2014 i Grønland og et internationalt forskningsprojekt, der hedder HBSC (Health Behaviour in School-Agede Children), fastlår, at mobning er et relativt udbredt fænomen blandt børn og unge.

I 2006 var forekomsten af mobningen i Grønland blandt de højeste i en sammenligning med skoleelever fra 40 lande.

Andre gør noget

Ane Lone Bagger fremhæver i sit svar, at der er flere forebyggende indsatser i gang. Red Barnet, Kalaallit Røde Korsiat, MIO og flere kommuner har gang i de forbyggende indsatser.

Spørgsmålet er også noget, der ligger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, på sinde. Da juletræet i Nuuk blev tændt holdte Asii Chemnitz Narup en tale for de fremmødte heriblandt mange af Nuuks skolebørn. I talen sagde hun:

- Jeg ønsker mig kun to ting til jul. Det er et par varme sokker, at ingen børn skal blive mobbet, eller mobbe andre. Det er ikke noget man kan købe i butikkerne, men der er noget vi kan få, hvis vi alle sammen ønsker os det, sagde borgmesteren.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER