Bæredygtig narhvalsfangst i Qaanaaq

Mattak bliver indhandlet for 150 kroner per kilo til fiskefabrikken i Qaanaaq, der ejes af Inughuit Seafood. Derfor er narhvalsfangst én af de vigtigste indtjeningskilde for fangere og deres familier i Qaanaaq.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Men siden narhvalskvoten blev opbrugt i slutningen af juli, og da der ikke er sælskindsindhandling, har de lokale fangere ingen indtjeningsmuligheder for tiden, da sæsonen for fiskeri efter hellefisk først starter i december. De nuværende forhold i Qaanaaq udløste derfor en større demonstration i byen, hvor kravet er, at Naalakkersuisut forhøjer kvoten yderligere. Selvom naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Jens Immanuelsen (S), ikke har i sinde at forhøje kvoten, bakker partifællen og tidligere naalakkersuisoq for samme område, Karl-Kristian Kruse, der selv tidligere ernærede sig som fanger og fisker, fangerne i Qaanaaq op i deres kamp for ekstra kvoter. Det samme gør et flertal i Inatsisartuts Fiskeri- og Fangstudvalg.

Bæredygtigt

Fernando Ugarte, der er afdelingschef i afdeling for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut, konstaterer, at man i Qaanaaq har ført en god forvaltning af narhvalskvoterne i mange år.

Men tidligere bestandsundersøgelser viser også, at narhvalsbestanden i Qaanaaq-området er bedre i forhold til andre områder eksempelvis Melvillebugten.

Han forventer, at indførelse af kvotesystemet kan medvirke til, at narhvalsbestanden i området menes at være øget. Selvom narhvalerne ikke alene bliver udsat for fangst, men også for klimaet og søtrafik, er narhvalsfangsten i Qaanaaq foregået bæredygtigt, mener Fernando Ugarte. Alligevel er forøgelse af kvoterne et farligt spil, så længe der ikke er foretaget nye bestandsundersøgelser, mener han.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Sermitsiaq Uge 36 2019

Klik her for at læse