Badminton: Grønland taber første VM-kamp

Det grønlandske badmintonlandshold spillede mod Macao ved verdensmesterskaberne for blandede hold, Surdirman Cup

Offentliggjort

De grønlandske spillere kæmpede alt hvad de havde, men tabte alle deres kampe ved verdensmesterskaberne for blandede hold i badminton, Surdiman Cup, der spilles i den kinesiske storby, Nanning.

Her mødte det grønlandske landshold Macao, hvor der blev spillet i single hos herrer og kvinder, doubler ligedeledes hos herrer og kvinder samt én mixeddouble.

Hurtige kampe

Frederik Elsner og Nina Høegh lagde ud med at tabe til Chi Lang Kuan og Ng Chi Chong i to sæt, 21-15, 21-15.

Derefter tabte Jens-Frederik Nielsen i single mod Pang Fong Pui i to sæt, 21-10, 21-9, og det samme gjorde Sara Lindskov Jacobsen, der tabte med 21-13, 21-12, i sin singlekamp.

Tog et sæt

Makkerparret i double, Jens-Frederik Nielsen og Frederik Elsner, var tættest på at vinde en kamp. Efter at have tabt første sæt med 21-14, vandt de andet sæt med 21-19. Men desværre slap kræfterne op i tredje sæt, hvor de tabte med 21-17.

Dagens sidste kamp stod mellem Nina Høegh og Sara Lindskov Jacobsen, der tabte i double mod Tue Xin Gong og Weng Chi Ng med 21-12, 21-2.

Tirsdag spiller Grønland deres sidste kamp ved VM. Her spiller de mod Kazakhstan.

Powered by Labrador CMS