»Bad til Gud om overlevelse«
Hvordan går det med de fødende? En politiker fortæller om mødre, som afstår fra at få flere børn på grund af de lange rejser til hospitalet. En anden forklarer om farens lommesmerter, når han ledsager sin kone til Nuuk.
Det sker ikke så ofte, at politikere inddrager meget personlige erfaringer, når de kaster sig ud i debatterne i Inatsisartut. Men forleden stod de folkevalgte næsten i kø for
at give deres personlige besyv med om sundhedsvæsenet, skriver avisen AG.
Minderne piblede frem. Demokraternes Anna Wangenheim fortalte i sit ordførerindlæg
om, hvordan det var som sygeplejerske at blive kastet ud i kritiske situationer uden et finkæmmet sikkerhedsnet.
- Jeg har som sygeplejerske stået i situationer på et sundhedscenter, hvor det var nær gået galt ved flere tilfælde af medicinske aborter, da kvinderne begyndte at bløde voldsomt. På grund af vejret var det umuligt at sende dem akut til regionshospitalet, og vi kunne ikke andet end at bede til guderne om deres overlevelse, forklarede hun.
- Heldigvis overlevede kvinderne, trods blodtabet kunne have kostet dem livet, tilføjede hun.
Anna Wangenheim nævnte episoderne i forbindelse med en debat i sidste uge i Inatsisartut om gravide og deres vilkår i sundhedsvæsenet. Hun er selv mor til tre, og hendes førstefødte kom til verden for 17 år siden i Narsaq.
- Min fødsel blev forestået af en garvet fødselshjælper. Det gik godt, men kunne også være endt galt både for mig og mit barn. Risikoen og forløbet af en fødsel er uforudsigeligt. Det har jeg – lige som mange andre fødende kvinder – fået bekræftet, da jeg efterfølgende fødte to børn under helt andre rammer. Her erfarede jeg vigtigheden af at kunne handle hurtigt og med de nødvendige fagpersoner, som hurtigt kunne gribe ind ved komplikationer, uddybede
Anna Wangenheim.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her: