Arctic Winter Games

AWG fastholder tidspunktet for åbningsceremonien

Trods flyforsinkelserne fra Kangerlussuaq, bliver der ikke ændret på tidspunktet af åbningsceremonien i Arctic Winter Games

Der er åbningceremoni klokken 20.00 i Nuuk søndag

Sidste uge var der for lidt sne i Nuuk, men nu giver sne problemer i hovedstadsområdet.

For flere Arctic Winter Games-deltagere er nu ikke i stand til at rejse fra Kangerlussuaq til Nuuk på grund af snestorm. Og netop på grund af vejret er Nunavik-deltagernes rejse blevet udsat.

Læs: Snestormen forsinker Nuuk-afgange

Uændret plan
På trods af vejr-problemerne, holder Arctic Winter Games-arrangørerne fast på, at tidspunktet for åbningsceremonien ikke bliver ændret.

- Selvfølgelig ville vi helst have alle i hus, men det lader sig ikke gøre. For en uge siden manglede vi sne. Nu kommer sneen ubelejligt, men det er jo bare sådan det er. Vi kommer til at sætte alle sejl til i forbindelse med afslutningsceremonien, så alle deltagere får en stor oplevelse med hjem, siger General Manager for Arctic Winter Games 2016, Maliina Abelsen, i en pressemeddelelse.

Læs: AWG-arrangører: Deltagerne ankommer som forventet

Sigbarheden er for ringe
- Fredag sagde vejrprognoserne, at vinden og sneen ville aftage over middag. Vinden aftager som planlagt, men der er desværre store mængder sne på den anden side af fronten. Det betyder, at sigtbarheden er for ringe til flightbrigde kan opstartes, og derfor udskyldes trafikprogrammet med 8 timer, udtaler Niels Chemnitz Frederiksen, chef for Flight Operations i Air Greenland.

Læs: Frivillige i Kangerlussuaq klar til plan B

Forventet ankomst
De første fly fra Kangerlussuaq skulle have ankommet til Nuuk klokken 14.55. Det er nu udskudt 8 timer, så første fly nu lander i Nuuk lørdag cirka klokken 23.00.

Der flyves derefter natten igennem og hele søndag indtil kl. 19.30, hvor sidste fly planmæssige skal ankomme.

Læs: Stormvarsel rykker AWG-programmet

Powered by Labrador CMS