Gå til hovedindhold

Avannaata Kommunia: Topcheferne bliver udpeget på tirsdag

Mens Kommune Qeqertalik har formået at udpege kommunens direktørstab på to inden den nye kommune trådte i kraft, har Avannaata Kommunia ladet vente på sig

Direktørstaben på seks i Avannaata Kommunia bliver fra tirsdag i næste uge fuldt ud bemandet, når Avannaata Kommunias økonomiudvalg udpeger direktør for Forvaltning for Fælles Service, direktør Forvaltning for Social og Familie samt direktør Forvaltning for Kultur, Undervisning og Fritid. 

Det fortæller Avannaata Kommunias borgmester, Palle Jerimiassen (S) til Sermitsiaq.AG.

Læs også: Direktør-ansøgninger ramt af IT-problemer

Læs også: Avannaata Kommunia ansætter direktør

Direktørerne bliver udpeget af økonomiudvalget
For mens Kommune Qeqertalik allerede i december formåede at besætte kommunens direktørstab på to, blev Avannaata Kommunia ramt af it-problemer og har sidenhen forlænget ansøgningsfristen til de tre ubesatte direktørstillinger af kommunens seks direktørposter. 

Men endelig på tirsdag i næste uge bliver de tre ledige direktørstillinger besat, når kommunens økonomiudvalg holder møde og beslutter hvem de vil ansætte i de tre direktørstillinger.

Her er direktørerne i Avannaata Kommunia
Mens de tre direktørstillinger har fungerende direktører, er resten af direktionen allerede på plads i Avannaata Kommunia, som er besat af:

  • Sivso Dorph, administrerende direktør
  • Nick Nielsen, direktør for Forvaltning for Infrastruktur, Anlæg og Miljø
  • Hans Peter Lennert, direktør for Forvaltning for Erhverv, Turisme, Råstoffer og Innovation

Læs også: Lederne i Kommune Qeqertalik er på plads

Læs også: Kommune Qeqertalik vil være foregangsområde

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER