Avannaa udlader kørsel på is i ny vedtægt

Nordkommunen er klar med ny vedtægt om motoriseret kørsel i det åbne land i vintersæsonen. Hundeslædekører i Ilulissat er glad for, at der ikke kan køres med snescooter på havisen.

Onsdag offentliggjorde Avannaata Kommunia det nye vedtægter om motoriserede køretøjer.

- Målet med vedtægterne er at imødekomme behovet for motoriseret kørsel i et samspil med beskyttelse af flora og fauna. Derfor indgår der regler med kørselsforbud i naturfølsomme områder, vandspærrezoner, bufferzoner, UNESCO-området, med mere undtagen, hvor der er udlagt kørselskorridorer, oplyser kommunen i en pressemeddelelse i forbindelse med de nye vedtægter.

Kritiker er tilfreds

Under høringsperioden blev forslaget kritiseret blandt andet fra Flemming Lauritzen, som har kørt hundeslæde ved Ilulissat i mere end tyve år. Han var nemlig ikke glad for, Avannaata Kommunia lagde op til at tillade kørsel på havisen ved Isfjorden i Ilulissat.

I fremtiden vil det være muligt at køre med motoriserede køretøjer i den grønne linje

Men i det nye vedtægter fremgår det, at det stadigvæk vil være ulovligt at køre med motoriserede køretøjer på havisen, derfor er Flemming Lauritzen tilfreds med afgørelsen.

- Sådan som vedtægterne ser ud nu, er de ganske udemærket. De tilgodeser alle parterne, og jeg mener, at vi er blevet hørt under høringsperioden, siger en tilfreds Flemming Lauritzen.

Til gavn for alle

Han havde nemlig frygtet, at der i fremtiden være muligt for at køre med snescooter i isfjorden.

- Slædehunde kører i området og der er sæler på isen, og vi havde også frygtet, at der skulle laves en rute til fiskepladserne i fjorden. Det ville blandt andet betyde, at ingen ville få ro, da der ville køres snescootere. Vi havde håbet, at de nye vedtægter skulle være til gavn for alle parter, og jeg synes, at det gør det med de nye vedtægter, lyder det fra Flemming Lauritzen.

Powered by Labrador CMS