Gå til hovedindhold

Atlantic Music lukker studie i København

Svigtende cd-salg er en af årsagerne til at Atlantic Music lukker sit studie i København fra nytår

Der bliver taget dobbelt afsked fra nytår hos Atlantic Music. Studiet i København lukker, og pladeselskabets dygtige tekniker gennem 15 år Mik Christensen har valgt at blive boende i København, når studiets udstyr bliver flyttet til Atlantic Musics studie Nuuk.

Atlantic Music åbnede et studie i København for første gang i 2005 i fremlejede lokaler på Nørrebro. Pladeselskabets nuværende studie i Hvidovre blev åbnet i 2007, men nu har selskabet altså besluttet at lukke studiet.

Opgraderer Nuuk
- Det kan ikke betale sig at have to studier kørende i København og Nuuk. Der bliver heller ikke solgt så mange cd’er, derfor har vi besluttet at lukke studiet i København og i stedet opgradere vores studie i Nuuk ved at flyttet udstyr fra København, siger direktør i Atlantic Music Ejvind Elsner til Sermitsiaq.AG.

Atlantic Music har tidligere haft 18-20 forskellige udgivelser om året. Nu er antallet af udgivelser faldet til højst 10 udgivelser om året.

Udviklingen fortsætter
Producer og tekniker Mik Christensen har været tilknyttet Atlantic Music i 15 år.

- Mik Christensen er en utrolig dygtig producer og har givet vores udgivelser et helt klart løft. Vi tager heller ikke helt afsked med Mik. Vi regner med at kunne bruge ham som ekstern producer ved forskellige udgivelser, siger Ejvind Elsner.

Men der bliver ikke ansat en fast producer i studiet i Nuuk.

- Vi håber på at kunne have samarbejde med dygtige producere fra Island, Færøerne og selvfølgelig Grønland. Det er meget vigtigt, at vi bliver ved at udvikle musikken, og det kan vi gøre gennem samarbejde med dygtige producere fra forskellige lande og Grønland, siger Ejvind Elsner.

Der bliver fremover lavet et samarbejde hver gang et nyt pladeprojekt starter.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER