valgret
Atassut vil give tilflyttere valgret fra første dag
Atassut kalder Siumuts forslag om at begrænse tilflytteres stemmeret for 'hensynsløst'
Mens Siumut vil begrænse tilflytteres stemmeret, så de først kan få lov til at stemme efter mellem to og syv år, så vil Atassut gå den stik modsatte vej.
Hvis man slår sig fast ned i Grønland, så skal man omgående have stemmeret. Det skriver Angutinnguaq Heilmann på vegne af partiet. Som det er nu, får tilflyttere først stemmeret efter et halvt år.
- Alle dem der har en folkeregister adresse i Grønland skal have retten til at stemme, fordi hvis og når man er tilmeldt i folkeregisteret i Grønland er ensbetydende med at man har en eller anden form for indkomst i landet, lyder hans melding.
Af samme årsag er Angutinnguaq Heilmann mildest talt heller ikke begejstret for Siumuts forslag.
LÆS OGSÅ: Siumut: Begræns stemmeretten for tilflyttere
- Vi synes at det er hensynsløst af Siumut, at komme med sådan et forslag.
- Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
LÆS OGSÅ: Demokraterne kalder begrænsning af stemmeretten for udemokratisk
- Derfor mener vi fra Atassut, at alle får ret til at stemme lige så snart man har tilmeldt sig til folkeregisteret i Grønland.