Bloktilskud

Atassut afviser også at mindske bloktlskud

Atassut betegner IA's forslag som useriøst og uden sammenhæng med virkeligheden

Steen Lynge har ikke meget til overs for IA's forslag

Først sagde Siumut og Demokraterne nej. Og nu følger Atassut efter.

Samtlige partier i koalitionen siger nu nej til Inuit Ataqatigiits forslag om at skære 10 millioner kroner årligt i bloktilskuddet.

Nytårsudtalelse
Forslaget kom i IA's nytårsudtalelse, hvor partiet ønsker at sætte størrelsen af bloktilskuddet til debat i år - også selvom der ikke er nogen udsigt til, at Grønland kan få store indtægter andre steder fra, for eksempel i form af mineprojekter.

Læs: IA vil barbere bloktilskuddet

Useriøst
Omvendt betegner Atassut forslaget som 'useriøst og uden sammenhæng med virkeligheden!'

- Bloktilskuddet udhules med 50 millioner kroner om året, fordi inflationen i Grønland er højere end i Danmark, anfører Atassut-Inatsisartutmedlemmet Steen Lynge.

Økonomisk hul
Han mener desuden, at IA mangler at gøre rede for, hvordan partiet vil løse udfordringen med det økonomiske hul, der kommer til at være som følge af et lavere bloktilskud.

Inuit Ataqatigiit har for eksempel ønsket at øge den lokale produktion af kød og grønt. Men i dag er produktionen en ren underskudsforretning for Grønland.

- For eksempel investerer samfundet op imod 1.000 kroner for at producere et lam, der skal indbringe cirka 900 kroner i butikken. Til sammenligning koster et importeret lam langt under 1.000 kroner i butikken, understreger Steen Lynge.

Læs: D afviser enhver tale om at sænke bloktilskud

Powered by Labrador CMS