kronik

Asii: Stop snakken om at suspendere Selvstyret

At tale om at suspendere Selvstyret er kun skadeligt og kortsynet, skriver borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), i en kronik i Politiken

Borgmester i , Asii Chemnitz Narup (IA) Kommuneqarfik Sermersooq

Suspendering af selvstyret er ikke en god idé.

Det skriver borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup (IA) i en kronik i den danske avis Politiken.

- Enhver med bare lidt fornuft intakt kan godt se, at det selvfølgelig er en tåbelig idé. Og derfor er det selvfølgelig også – for nu at sige det ligeud – temmelig håbløst, når blandt andet den ellers både begavede og oprigtigt grønlandsinteresserede Søren Espersen gør sig til talsmand for synspunktet, siger Asii Chemnitz Narup.

Læs: Kronik: Suspender Selvstyret

Tidligere lektor ved Grønlands Universitet, Thorkild Kjærgaard, skrev en kronik i samme avis i oktober sidste år, hvor han blandt andet sagde, at 'Folketinget kan, inden det hele bliver alt for broget, give alle en tænkepause ved at trække loven om Grønlands selvstyre tilbage'.

Men hvis det sker, så vil det, ifølge borgmesteren i Sermersooq, ramme ned oven i en meget intens selvstændighedsdebat i Grønland.

Læs: DF er parat til at annullere Selvstyret

- Den er følelsesladet, den er ofte populistisk, ofte urealistisk – men den er ikke desto mindre helt reel og med dybe rødder i det grønlandske samfund. Så ikke alene er forslaget fra Kjærgaard og Espersen tåbeligt – timingen er også den værst tænkelige, påpeger Asii Chemnitz Narup i sin kronik.

Hun siger samtidigt, at det er et dumt og populistisk budskab, og kun vil blive mødt med andet end vrede i Grønland.

- Vi står i en vanskelig kamp og med mange udfordringer. Men Grønland er et moderne samfund. Der er masser af engagerede borgere, der er dybt involveret i frivilligt socialt arbejde, i idrætsaktiviteter, i politiske partier osv. – slet ikke ulig Danmark, lyder det blandt andet fra Asii Chemnitz Narup.

Powered by Labrador CMS