Gå til hovedindhold

Asii vil ikke udelukke comeback i politik

Når toppolitikere trækker sig fra politik, bliver der normalt ret stille om dem. Men Asii vil det åbenbart anderledes: - Jeg siger det, alle går rundt og taler om i øjeblikket, forklarer hun.

En af nyere tids mest populære politikere, Asii Chemnitz Narup (IA) blander sig for første gang – siden hun trak sig som borgmester i juni – i den aktuelle samfundsdebat.

Det skriver AG, som har haft et interview med den tidligere borgmester i hovedstadskommunen.

Det sker med et kontant udfald mod formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, som hun mener står i spidsen for en handlingslammet regering.

- Der er brug for et regeringsskifte. Vi har ikke mere tid at spilde, skriver hun i et læserbrev, bragt i seneste nummer af avisen Sermitsiaq.

Asii Chemnitz Narups opfordring til, at der udskrives et nyvalg, leder umiddelbart tankerne hen på, om hun selv pønser på et landspolitisk comeback. Hun sad i landsstyret fra 2003 til 2006, inden hun kastede sig over lokalpolitikken og blev »bydronning« i Nuuk.

- Overvejer du at stille op, hvis der kommer valg?

- Det vil jeg ikke udelukke. Men mit svar lige nu er et ja-nej-svar. Det afhænger også af, hvornår valget kommer. Jeg tager endelig stilling til den tid, svarer hun.

Læs hele interviewet med Asii i AG – få adgang via linket herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER