Asii deltager ved stor turnering i England

Det danske U16-landshold i fodbold spiller ved Uefa Development Tournament næste måned. Asii Kleist Berthelsen er blevet udtaget til det danske landshold

Arkivfoto af Asii Kleist Berthelsen

Der venter en stor oplevelse for den unge grønlandske fodboldspiller Asii Kleist Berthelsen.

Hun er nemlig blevet udtaget til det danske U16-landshold, der fra den 17. februar spiller ved Uefa Development Tournament i England.

Store fodboldnationer som England, Spanien og USA deltager ved turneringen, og kampene spilles på St. George's Park National Football Centre i Burton.

Asii Kleist Berthelsen spiller til dagligt for Fortuna Hjørrings U18-hold.

Powered by Labrador CMS