almene boliger
Asii om boligløfte: Jeg holder, hvad jeg lover
For fire år siden lovede borgmester Asii Chemnitz Narup fra hovedstadskommunen, at der frem til 2020 skulle etableres 800 almene boliger. Her fire år senere har hun kun leveret 51, men forsikrer, at boligløftet kommer til at holde.
- Selv om det er gået lidt langsomt i begyndelsen, så er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal komme i mål, forsikrer Asii Chemnitz Narup over for Sermitsiaq.AG og fremlægger regnskabet for, hvordan kommunen opfylder dette profeti.
Fra 2014 til 2017 er der opført 341 boliger i Nuuk. Heraf har kommunen indgået købs- eller lejeaftale på de 51.
Fra 2018 og frem til udgangen af 2020 forventes 840 nye boliger at blive taget i brug. Heraf har kommunen enten selv bygget, forhåndskøbt eller forhåndslejet 266 boliger, oplyser borgmesteren og tæller sammen:
Læs også: Borgmesters boligplan var tom snak
- Vi forventer således, at der fra 2014 til 2020 bliver bygget omkring 1181 boliger, hvoraf 317 af disse er bestemt til Kommuneqarfik Sermersooq.
Storstilet boligprojekt skal redde regnestykket
- Udover disse 1181 boliger arbejder Kommuneqarfik Sermersooq på at realisere Siorarsiorfit – Nuuk City Development-projektet, hvor 1600 nye boliger skal stå klar inden for en periode på otte år. Heraf forventes 400 boliger at blive bygget til Kommuneqarfik Sermersooq, oplyser borgmesteren, og siger om det fire år gamle løfte, der blev leveret op til det daværende kommunalvalg:
Læs også: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang
- Ja. Jeg har for vane at holde, det jeg lover. 800 boliger gennem forskellige finansieringsformer vil stå færdige ved udgangen af 2020.
Flere udfordringer dukkede op
Hun forklarer over for Sermitsiaq.AG, at kommunen blev udfordret på flere områder, hvilket er forklaringen på, at det er gået langsommere end ønsket med at få leveret almene boliger, som er til at betale for borgere med lave indtægter.
- Efter Naalakkersuisut-skiftet i 2013 fokuserede Selvstyret på byggerier på kysten fremfor Nuuk. Nødvendige byggerier i Nuuk forsvandt fra Finansloven, og vi mærkede øjeblikkeligt dette her i byen. I 2015 blev der således ikke ibrugtaget en eneste privat bolig i Nuuk, oplyser Asii Chemnitz Narup.
Læs også: Storstilet boligprojekt skal finansieres af pensionspenge
Udligningsordningen har også udfordret kommunen.
- Kommuneqarfik Sermersooq blev hårdt ramt af udligningsordningen i 2014 og 2015. Selvstyret bestemte, at mange millioner kroner fra Kommuneqarfik Sermersooq skulle overføres til andre kommuner. Måden hvorpå vi blev pålagt at betale mere i udligning pressede kommunens budgetter ud over det rimelige. Og dette havde selvsagt også stor betydning for det kommunale anlægsbudget, understreger hovedstadsborgmesteren.
Alternative finansieringsmuligheder
Hun oplyser, at kommunen har arbejdet benhårdt på at finde alternative finansieringskilder. I den forbindelse har flere realkreditinstitutioner besøgt byen for at undersøge muligheden for at kommunen kunne optage lån i den store boligmasse. Lån, der så skulle bruges på at finansiere byggeriet af nye boliger.
- Vi er ligeledes i stigende grad begyndt at indgå aftaler med private aktører om enten at købe eller langtidsleje kommende boliger. Det er en strategi, vi agter at fortsætte, idet boligmanglen i byen er så udtalt, erkender borgmesteren, der påpeger, at kommunen har presset på for at overtage boligområdet fra Selvstyret.