Gå til hovedindhold

Arnanuts kvindepanel: Der er også kommet noget godt ud af Trumps købstilbud

Er der også kommet noget godt ud af Trump-sagen? Det mener Arnanuts kvindepanel, der dog også maner til besindighed og opfordrer til langsigtet planlægning fremover.

Arnanuts kvindepanel, som i hvert nummer af bladet forholder til store og små spørgsmål, har i det nye nummer af Arnanut kommenteret på Trump-sagen.

Journalist Paornánguaq Kleist kalder sagen en god mulighed for at sætte dagsordenen, både i Rogsfællesskabet og internationalt, og direktionssekretær Heidi Møller Isaksen bidrager med synspunktet om, at hele verden fik øjnene op for Grønland.

- Det var vist også på høje tid, tilføjer hun.

Uiloq Slettemark er enig:

- Thumbs up for Trump, ingen kan tage fra ham, at han er en original, og vi kan vel bare takke ham for, at Grønland pludselig er blevet ”kendis”, siger hun.

Flere af kvindepanelets medlemmer mener, at Trump-sagen kan bruges som afsæt til noget godt:

- Aldrig før har der været så meget fokus på klimaet, ikke mindst på det arktiske område, og Danmark har for første gang en ambitiøs grøn regering, så hvorfor ikke styrke vores samarbejde med henblik på at skabe erhvervsudvikling, arbejdspladser og hermed flere skattekroner i kassen til det grønlandske folk, siger Nini Almgren-Jensen.

Men flere af kvindepanelets medlemmer maner også til besindighed i fremtiden:

- Som land er vi nødt til at begynde at tænke langsigtet, ikke bare fra valg til valg, men med løsninger og muligheder, der styrker os på den lange bane, så vi står endnu stærkere, urokkelige – så det aldrig kommer på tale igen, at vi skulle kunne være til salg, siger kunstner Lisbeth Karline Poulsen.

Unicefs’ programchef Sara Olsvig mener, at hele sagen giver anledning til at drøfte fremtidig militarisering i Grønland.

- Essensen af ønsket om at gøre Grønland amerikansk ligger nemlig efter min mening ikke blot i de kommercielle muligheder, men klart også i USA’s behov for at militarisere yderligere i Arktis. Derfor bør vi straks igangsætte en folkelig og politisk debat om, hvorvidt vi ønsker at være med til at opruste, anfører hun.

Det nye nummer af Arnanut kan købes i butikkerne eller via linket her nedenfor:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER