Arnanut sætter fokus på ”Vores mad”

Temaet for det nye nummer af Arnanut er mad. Mød blandt andet Evi og Jakob, der næsten aldrig køber kød og fisk i butikken.

- På et tidspunkt var jeg i Danmark i længere tid i forbindelse med mine studier. Jeg havde det, som om jeg ikke fik tilfredsstillelse af det, jeg spiste, selvom jeg spiste rigeligt. Men så sendte min mand grønlandsk mad ned til mig fra Nuuk, fortæller 41-årige Evi Kreutzman.

Det skriver Arnanut.

Evi og hendes mand, Jakob Mølgaard, mødte hinanden i 2002 i Kangerlussuaq, mens Jakob arbejdede som pilot og Evi som trafikassistent.

Når han ikke er ude og flyve, går Jakob på fangst. Han fanger mange forskellige dyr og fisk, som familien spiser året rundt.

- Vi har fem frysere, fire store kummefrysere og én skabsfryser, forklarer parret.

Når Jakob kommer hjem med fangst, sorterer parret det omhyggeligt. Kød for sig, fisk for sig og grøntsager for sig. Hver fryser bliver helt fyldt op hver år.

- På den måde kan jeg lave madplanen ordentligt hver uge. Det vigtigt for os, at vi spiser varieret kost, siger Evi.

Sidste år nedlagde Jakob syv rensdyr, hvilket er mindre end de sædvanlige mindst ti rensdyr om året. Derfor løb de tør for rensdyrkød ud på sæsonen, så en dag købte Evi importeret oksefars, men børnene bemærkede den anderledes smag med det samme.

- Vores børn sagde klagende, at vi aldrig skulle købe oksekød igen, Evi siger og griner.

Læs hele temaet om mad i det nye nummer af Arnanut, som kan købes i butikkerne. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS