Arktis: USA skærper tonen mod Kina
På Arktisk Råds ministermøde i Finland advarede den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo mod Kinas fremfærd i Arktis.
Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo, der på torsdag lander i Nuuk for at holde møder med Kim Kielsen og de to udenrigsministre Ane Lone Bagger og Anders Samuelsen, holdt en meget kritisk tale rettet mod Kina og Rusland på Arktisk Råds ministerrøde i Finland, der blev indledt i dag.
Arenaen for magt
- Den arktiske region er blevet en arena for magt og konkurrence. Og de otte arktiske stater skal tilpasse sig denne nye fremtid, fastslog Mike Pompeo, der påpegede, at der hidtil har været et videnskabeligt og kulturelt samarbejde.
- Det arbejde skal vi fortsætte, men vi er gået ind i en ny tidsalder, hvor der er et nyt trusselsbillede mod Arktis, sagde den amerikanske udenrigsminister og understregede, hvor store ressourcer af olie, gas, mineraler og sjældne jordarter, der findes i Arktis.
Samme regelsæt
- For at udnytte Arktis skal alle nationer, herunder ikke-arktiske lande, have ret til at engagere sig fredeligt i denne region. USA tror på frie markeder. Vi ved fra erfaringerne, at fri og retfærdig konkurrence, der er åben ved retsstatsprincippet, giver de bedste resultater.
- Men alle parter på markedet skal spille efter de samme regler. De, der overtræder disse regler, mister deres rettigheder til at deltage i denne markedsplads. Respekt og gennemsigtighed er prisen for optagelse. Efter denne indledning rettede Mike Pompeo sin blik mod Kina.
- Kina har observatørstatus i Arktisk Råd, men denne status er betinget af dets respekt for de arktiske staters suveræne rettigheder. USA ønsker, at Kina skal opfylde denne betingelse og bidrage ansvarligt i regionen. Men Kinas ord og handlinger rejser tvivl om sine hensigter, fastslog Mike Pompeo og uddybede:
Kina 900 miles fra Arktis
- Beijing hævder at være en "Near-Arctic State", men den korteste afstand mellem Kina og Arktis er 900 miles. Der er kun arktiske stater og ikke-arktiske stater. Ingen tredje kategori eksisterer, sagde Pompeo, der ønskede gennemsigtige kinesiske invsteringer velkomne.
- Ønsker vi, at det arktiske hav omdannes til et nyt sydkinesisk hav, der er fyldt med militarisering og konkurrerende territoriale påstande? Ønsker vi, at det skrøbelige arktiske miljø udsættes for den samme økologiske ødelæggelse som følge af Kinas fiskerflåde i havene ud for kysten eller ureguleret industriaktivitet i sit eget land? Jeg synes svarene er ret klare, sagde Mike Pompeo, der advarede mod, at Kina via sin forskningsmæssige repræsentation skruede op for sin militære tilstedeværelse i Arktis.
Den russiske bekymring
Om bekymringerne for Ruslands aktiviteter i Arktis sagde Mike Pompeo blandt andet:
- Vi er bekymrede for Ruslands krav om de internationale farvande i Nordsø-ruten, herunder de nyligt annoncerede planer om at forbinde det med Kinas maritime silkevej. I Nordsø-ruten kræver Moskva allerede ulovligt, at andre nationer anmoder om tilladelse til at passere, at russiske myndigheder skal være ombord på udenlandske skibe og truer med at bruge militærstyrke til at synke alle, der ikke overholder deres krav, sagde den amerikanske udenrigsminister.
Russisk aggressivitet
- Disse provokerende handlinger er en del af et mønster af aggressiv russisk adfærd her i Arktis. Rusland meddelte formelt sin hensigt om at øge sin militære tilstedeværelse i regionen i 2014, da den genåbnede en arktisk militærbase med krigsskibe, sagde Mike Pompeo og opridsede mere detaljeret om den russiske oprustning i Arktis.
- Bare fordi Artic er et øde sted, betyder det ikke, at det åbner op for lovløshed. Vi står klar til at sikre, at det ikke bliver sådan, fastslog Mike Pompeo.
Konkrete initiativer?
Der er ingen tvivl om, at tråden fra denne tale vil blive taget op i Nuuk, når Mike Pompeo gæster Nuuk og skal holde møde med sine to udenrigsministre-kollegaer. Om han også vil afsløre konkrete amerikanske initiativer, der involverer Grønland og Danmark, er det store spørgsmål, som først afsløres på torsdag.
Læs hele talen her på USAs udenrigsministeriums hjemmeside