Den Arktiske Parlamentariker Komite: Aaja fortsætter som formand

Ved et uformelt virtuelt møde blev det besluttet, at Aaja Chemnitz Larsen fortsætter som formand. Det Arktiske Parlamentariker Komite fortsætter ligeledes en del af arbejdet uden de russiske medlemmer.

Aaja Chemnitz Larsen fortsætter som formand i Det Arktiske Parlamentariker Komite frem til 2024. Arktiske parlamentarikere inviteres til topmøde i Nuuk til august.

Det grønlandske folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, blev torsdag den 12. maj genvalgt som formand i Den Arktiske Parlamentariker Komite frem til 2024.

De syv arktiske lande, Canada, Finland, Island, Norge, Sverige, USA og Grønland (Danmark) har medlemmer i Den Arktiske Parlamentariker Komite. De arktiske parlamentarikere holdt et uformel virtuelt møde torsdag, hvor også den amerikanske senator Lisa Murkowski fortsætter som næstformand og chefkonsulent i Folketinget Peder H. Pedersen fortsætter som generalsekretær.

- På grund af krigen i Ukraine er det formelle arbejde hos Arktiske Parlamentarikere sat i bero. De russiske medlemmer er udeladt i det fremadrettede arbejde, så længe der er krig, skriver IA i Folketinget i en pressemeddelelse.

- Beslutningen om formandsposten er derfor taget enstemmigt blandt de syv øvrige arktiske lande, for at sikre stabilitet i komiteens arbejde, lyder det.

Topmøde i Nuuk

De Arktiske Parlamentariker Komite planlægger at holde et topmøde i Nuuk til august.

’Arctic Parliamentarian Summit’ bliver det første store event for komiteen efter Ruslands invasion af Ukraine i februar.

- Alle stater er enige om, at vores samarbejde ikke kan udskydes på ubestemt tid. Klimakrisen kan for eksempel ikke vente på, at freden bliver genoprettet. Derfor har vi besluttet, at en del af arbejdet genoptages, og at event bliver Arctic Parlamentarian Summit i Nuuk, lyder det fra Det Arktiske Parlamentariker Komiteen.

De syv medlemslande har besluttet at orientere de russiske medlemmer, at en del af komiteens arbejde fortsætter uden Rusland.

Folketingets præsidie har bevilliget 1,9 millioner kroner til Arctic Parliamentarian Summit, efter ansøgning fra Arktiske Parlamentarikere.

Powered by Labrador CMS