Arktisk strategi på plads: Færøerne overhaler Grønland

For få uger siden lancerede Færøerne en ny arktisk politik. Mens de nordatlantiske øer hæver sin stemme i Arktis, venter Danmark og resten af verdenen stadig på, hvor højt Selvstyret – der har svært ved at se Færøerne som en del af Arktis - vil råbe

Alene i år har Færøerne 27 gange givet lov til at krigsskibe kan komme i færøsk territorialfarvand. Fra 2010 til 2021 skete det 40 gange. Blandt de besøgende orlogsskibe er en amerikansk destroyer, som lagde til kaj. To gange har amerikanske ubåde skiftet besætning lige udenfor Tórshavn.

Færøerne i Arktis (Føroyar í Arktis)

Formål:

  • At definere Færøerne som en arktisk partner
  • At styrke Færøernes rolle i Arktisk Råd
  • At lægge grundlaget for beslutningsprocesser, der hjælper udvikling, viden og fremgang for Færøerne og overalt i Arktis.
  • Otte tema-områder:
  • Stabilitet og sikkerhed
  • Internationalt samarbejde
  • Miljø, natur og klima
  • Forskning, vidensfremme og uddannelse
  • Beredskab og respons
  • Levende havressourcer
  • Økonomiske muligheder og bæredygtighed
  • Kultur og samfund

Få uger før han blev fyret som færøsk udenrigs- og kulturminister for sin holdning til homoseksuelle, gik Jenis av Rana (Miðflokkurin) på talerstolen i kulturhuset Harpa i Reykjavik og præsenterede en ny, opdateret, arktisk strategi for Færøerne. Det skriver avisen AG.

- Vi har fokus på menneskene i Arktis. Vi er få sammenlignet med områdets storhed, men vi lever ikke i ødemarken. Vi lever ikke kun for at overleve, men for at blomstre og udvikle vores samfund og økonomier på tværs af regionen, lød det på engelsk fra Jenis av Rana.

Tilsyneladende var hans tale lidt af en overraskelse, inklusive for visse færøske deltagere i Arctic Circle Assemby, som dannede rammen om Jenis av Ranas visioner for, hvordan de nordatlantiske små øer ser sig selv i Arktis.

- Det kom lidt bag på alle, at strategien blev lanceret netop nu i det forum, siger Martin Mohr Olsen til AG. Han er ph.d-studerende tilknyttet Færøernes Universitat (Fróðskaparsetur Føroya) og var en af deltagerne ved Arctic Circle Assembly.

Her i landet taler man fortsat om det

Mohr Olsen forklarer, at man i det færøske udenrigsministerium har arbejdet på sin egen arktiske strategi, lige siden man begyndte på arbejdet med at forny Rigsfællesskabets ti-årige strategi fra 2011.

Den løb ud i 2020, og forinden stod det klart blandt andet gennem udtalelser fra især to tidligere naalakkersuisut for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S og siden NQ) og Pele Broberg (N), at Grønland ville lave sin egen udenrigspolitiske – og dermed arktiske – strategi. Sidenhen har også formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) udtalt, at Grønland kommer med sin egen strategi på området.

Læs hele artiklen i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS