- Arktis er vores hjem

Det fastslog præsident for ICC, Aqqaluk Lynge, i sin hovedtale i dag ved IPY-konferencen i Montreal

Aqqaluk Lynge under sin tale i dag ved IPY-konferencen i Montreal. Foto: Jane George, Nunatsiaq Nerws

Viden til handling og menneskene i centrum.

Det er hovedemnerne i den store Arktis-konference, International Polar Year 2012, der i dag blev startet med en tale fra præsidenten for alle inuit-befolkninger i Canada, USA, Rusland og Grønland, Aqqaluk Lynge.

Det er ingen tilfældighed, at ICC' præsident starter dette store forum i Montreal, hvor 2000 forskere, politikere, undervisere og embedsmænd samt oprindelige folk er samlet.

Der må handles med den viden, man har i dag. På tværs af alle landegrænser. Aqqaluk Lynge repræsenterer hele den arktiske område. Og forskere samt beslutningstagere må lytte til de oprindelige folk. Det er inuit, der er vidner til de store forandringer. Samfundsøkonomi, miljøforandringer og bevaring af de traditionelle kulturværdier er blandt de mange emner under konferencen.

Læs også "IPY: Læs Anthons åbningstale"

Læs også "Sara Olsvig med kolleger til IPY"

Mange udfordringer
Og udfordringerne er utallige. Naturen og miljøet må ikke lide belastning, og de 165.000 inuit på den nordligste del af kloden må tilpasse sig de nye og varmere tider.

Forskere og andre videnskabsmænd fra hele verden har sat fokus på klodens to poler. Antarktis og Arktis. Her bliver der produceret vigtige næring til resten af kloden. Og her smelter ispolerne på rekordtid. Der dukker olie- og gas samt andre eftertragtet mineraler forekomster op af den frosne jord. Nye muligheder for en handelsrute mellem Europa og Asien er også blot én af de udfordringer konferencen ”Fra viden til handling” tager op.

- I må have en forståelse for, at Arktis er vores hjem. Det er ikke et mineselskab eller forskningslaboratorium, det er vores hjem, siger Aqqaluk Lynge i sin hovedtale til de mange deltagere.

Fortvivlelse eropstået
Lyttere hørte på de mange problematiske situationer, præsidenten for ICC har været vidne til. Alle lande har deres klima udfordringer. Selvom inuit gennem tusinder af år har kunnet tilpasse sig til vejrforandringerne, er der i dag opstået en fortvivlelse.

- De ændringer, som inuit i dag har observeret, er helt anderledes. Ændringerne svarer ikke til den traditionelle viden eller den viden, de selv havde erhvervet sig gennem egne observationer, påpegde Aqqaluk Lynge i sin tale.

- Den mest skræmmende tanke er, at hvis vores viden ikke er tilstrækkelig til at løse de radikale ændringer i klimaet, kan selve grundlaget for, hvem vi er som mennesker kommer i fare.

Derfor understregere præsidenten også, at ICC er åben overfor resten af verden for at samarbejde om løsninger.

- Vi er ikke isolationister. Vi ønsker samarbejde og især med jer videnskabsmænd. Vi har samme mål og samme passion, siger Aqqaluk Lynge fastslog sin tale i dag.

En eftertragtet taler
Præsidenten for ICC er blot én af de få valgte hovedtalere. I sidste uge holdte Aqqaluk Lynge et foredrag på Dartmouth College i USA. Forinden var præsidenten for Inuit i København og holde et foredrag ved Verdensnaturfondens konference om Arktis.

Powered by Labrador CMS