Gå til hovedindhold

Arktis mister 94.000 kvadratkilometer havis hvert år

Ny forskning sætter tal på afsmeltningen

Den del af året, hvor havet i Arktis er dækket af is, er forkortet med en til tre måneder siden slutningen af 70'erne.

Det er konklusionen på nye beregninger med baggrund i satellitdata fra 1978 til 2015, oplyser DMI.dk.

Studiet med deltagelse af DMI's Rasmus Tonboe kigger på den såkaldte issæson i alle havområder, der ikke er permanent dækket med is.

Læs: Grønland sætter flere varmerekorder

Hele Arktis
- Vores undersøgelse viser, at issæsonen er blevet kortere i stort set hele Arktis. Og at den kortere issæson er resultatet af både tidligere afsmeltning og senere opfrysning, siger Rasmus Tonboe.

Langs Grønlands vestkyst i Baffinbugten er issæsonen blevet en til to måneder kortere, og længere mod syd i Davisstrædet er sæsonen blevet hele tre måneder kortere.

Læs: Hidtil svageste havis i Arktis

Ond cirkel
Når issæsonen bliver kortere, så bliver den såkaldte åbentvandssæson til gengæld længere. Og det udgør i sig selv en trussel mod havisen, forklarer Rasmus Tonboe.

- Når isen er væk, får Solen længere tid til at varme vandet op i løbet af sommeren.  Det forsinker den såkaldte opfrysning om efteråret, hvor isen igen lægger sig på havet. Den forsinkede opfrysning gør så, at isen har kortere tid til at vokse sig tyk i løbet af vinteren. Og når foråret kommer, så er isen tyndere og ikke helt så kold, og så bryder den tidligere op.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER