Arctic Sounds er klar med 29 bands og solister

Arctic Sounds løber af stablen for sjette gang i påskedagene i Sisimiut

Arkivfoto

Den sjette udgave af musikfestivalen i Sisimiut, Arctic Sounds, er det den største udgave hidtil.

Her spiller nemlig 29 kunstnere fra Grønland, Færøerne, Sverige, Norge, Danmark og Canada. Og festivalen sker fra den 18. til 22. april, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

De grønlandske kunstnere er blandt andet Small Time Giants, Ole Kristiansen, Daani Lynge, Hans Ole og Nikolaj Lønstrup.

Sangskrivningsekspedition

Det oplyses, at forud for festivalen er der desuden afsat en uge til Nordic Playgrounds, der under en filosofi om en legende tilgang til co-creation faciliterer både kreative og netværksorienterede playgrounds, workshops, debatter og oplæg.

Og her skal fire udvalgte sangskrivere fra henholdsvis Danmark, Grønland, Færøerne samt Canada på sangskrivningsekspedition på hundeslæde i fire dage.

Her kan du se det fulde program ved festivalen

Powered by Labrador CMS