Arctic Sounds gennemføres

Godt nyt for festival fans i Grønland. Arrangørerne bag den årlige nordiske festival i Sisimiut, Arctic Sounds melder ud at, festivalen bliver afholdt som planlagt.

Arctic Sounds Festival bliver ikke aflyst i år.

Det er arrangørerne bag Arctic Sounds, der har sørget for en corona-venlig version med grønlandske kunstnere, og enkelte kunstnere for det øvrige Norden, som vil live-streame deres koncerter til spillestederne i Sisimiut.

Festivalen er struktureret i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, så den er corona-sikker. Planerne er også godkendt af landslægeembedet.

Kultur skaber fællesskab

- Vi har valgt at prioritere at afholde festival i år, da vi mener, at kulturen er med til at formidle en følelse af fælleskab og give os den styrke vi har brug for, for at komme igennem pandemien sammen. Vi ser det samtidig som en investering i kulturlivet som i sagens natur har det svært under de nuværende forsamlingsregler. Festivalen kommer helt sikker til at give underskud i år, men kulturens værdi kan ikke alene opgøres økonomisk, siger arrangørerne af Arctic Sounds festivalen.

Arctic Sounds arbejder på et koncept som kan udveksle livestreaming-koncerter mellem koncertarrangører i hele Norden. Der er derudover planlagt co-creation arrangementer for deltagende kunstnere, masterclasses, samt samtaler og oplæg om brancerelevante emner.

Som planlagt

Arctic Sounds festivalen vil foregå som planlagt den 26.-27. marts og 2.-3. april 2021.

De annoncerede navne til festivalen er:

IVA, Zika, Ole Kristiansen, F, Ivaana, Andachan, FINNi, Da Bartali Crew, Jensia, Josef Tarrak, Gustav LP og Nana Jacobi.

Arctic Sounds festivalen har kørt siden 2014, og måtte for første gang aflyse deres festival i 2020. Arrangørerne bag Arctic Sounds er frivillige hænder fra Sisimiut.

Powered by Labrador CMS