Arctic Prime Fisheries: Investerer millioner i udvidelse i fiskefabrik i Kuummiut

Der er støt fremgang i torskefiskeriet i Østgrønland. Arctic Prime Fisheries fabrik i Kuummiut udvider frysekapaciteten med 40 procent og satser på øget produktion.

Dagens fangst er klar til at blive leveret til Kuummiut-fabrikken.
Offentliggjort

Inden udgangen af november ser direktør Hentzar Petersen i Arctic Prime Fisheries, APF, frem til, at virksomheden er færdig med en million-udvidelse på fiskefabrikken i bygden Kuummiut ved Tasiilaq.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det betyder, at fabrikkens frysekapacitet udvides med 30 til 40 procent. Med de nye investeringer ventes Kuummiut-fabrikken at bruge 30 til 40 procent mindre el, og dermed spares betydelige energiudgifter.

- Vi har i år investeret et pænt millionbeløb i udvikling og fornyelse af fryseanlæg, pladefrysere, eltavle og ny ismaskine. Med disse investeringer vil vi være godt forberedte til de stigende indhandlingsmængder, vi oplever i disse år. Fornyelsen af anlægget gør, at vi sikrer hurtigere indfrysning. Det giver bedre kvalitet af fiskene og øger vores produktionskapacitet, siger direktør Hentzar Petersen til Sermitsiaq.

Siden 2018 har torskefiskeriet i området været støt stigende, og det glæder han sig over. I år, hvor de lokale fiskere har indhandlet omkring 340 ton torsk til fabrikken i Kuummiut, der er Østgrønlands eneste fiskefabrik, har fiskeriet været godt.

Læs mere i avisen Sermitsiaq. Du kan købe avisen HER.

Powered by Labrador CMS