Gå til hovedindhold

Arctic Circle Business: Katastrofal genåbningsplan

Reglen om fem dages karantæne ved indrejse til Grønland, uanset om man er vaccineret mod corona, vil give store økonomiske tab i turisme-erhvervet, fastslår Arctic Circle Business, der efterlyser en alternativ løsning.

Arctic Circle Business efterlyser alternative løsninger, der kan sikre turismen samtidig med, at der dæmmes op for, at coronasmitten ikke spreder sig.

- Internale turismeorganener har spået lande som Grønland til at være de mest attraktive steder at besøge, efter man er vaccineret. Med den nuværende tilgang, hvor det nye Naalakkersuisut bare følger det gamle, kommer Grønland ikke til at få gavn af dette, da der ikke vil være noget turisterhverv til at tage imod dem, udtaler Jesper Schrøder, der er direktør for Arctic Circle Business, i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at en alternativ løsning kunne være, at man åbnede for fleksible lyntestfaciliteter med fokus på turismedestinationerne.

- For eksempel er Kangerlussuaq færdigvaccineret, så der kunne lempes for restriktionerne. Sidste år har vist, at landet er gearet til at tilbyde karantæneophold i naturen, bliver det fastslået i pressemeddelelsen.

Stor event i fare

Det bekymrer Arctic Circle Business, at en af de største events i Grønland, Extreme-E, der er planlagt til at blive holdt i august, er i risiko for at blive aflyst. Derfor opfordrer man ”på det kraftigste, at eventet afholdes, med tæt koordinering med myndighederne”.

Det bekymrer organisationen, at særligt souvenirbutikker er truet af konkurs, ”da disse ikke er omfattet af hjælpepakkerne”. Man efterlyser samtidig en forlængelse af hjælpepakkerne, da turismeerhvervet allerede har tabt flere millioner kroner.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER