Arbejdsløsheden er steget voldsomt

Ilulissat er den by, som klart mest har været berørt af den stigende arbejdsløshed. Sisimiut ligger i den modsatte ende af skalaen

Data og grafik: Grønlands Statistik

Antallet af berørte af ledighed i byerne var i april i år på 3.274 personer mod 2.843 personer i samme måned året før.

Det er en stigning på 431 personer, hvilket svarer til en stigning på 15,2 procent, såfremt arbejdsstyrken er den samme, hvilket dog ikke fremgår af nye tal fra Grønlands Statistik.

Ilulissat er den by, som klart mest har været berørt af den stigende arbejdsløshed. Både målt i antal personer og i procent.

Således var 198 flere personer ramt af ledighed i april i år i forhold til april 2011. En stigning fra 194 til 392 arbejdsløse giver en stigning på hele 102 procent.

I den modsatte ende af skalaen ligger Sisimiut, som kan være glad for at have fået 104 personer færre, der er ramt af arbejdsløshed.

Nuuk har mærket en mindre stigning i arbejdsløsheden.

Powered by Labrador CMS