Arbejdskraft udefra

Hvis man vil ansætte personer fra de nordiske lande, skal arbejdsgiverne stadig søge om tilladelse

Malik Berthelsen vil have at vide, hvor mange håndværkere udefra, der bruges i byggeriet i Grønland.

Medlem af Inatsisartut for Siumut Malik Berthelsen har svært ved at få at vide, hvor mange håndværkere udefra, som arbejder i Grønland. Han vil have undersøgt, om der går grønlandske håndværkere arbejdsløse, mens der importeres håndværkere udefra til at bygge i Grønland.

I et åbent brev til naalakkersuisut sætter Malik Berthelsen nu spørgsmålstegn ved Ove Karl Berthelsens oplysninger om udefra kommende arbejdskraft.

Medlem af naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen siger nemlig, at personer som kommer fra de nordiske lande ikke behøver at søge om tilladelse, og han henviser til forordning nr. 150, af 23. februar 2001 om udenlandsk arbejdskraft. Det betyder, at de ikke behøver at søge om visum, hvis de vil arbejde i Grønland.

Malik Berthelsen siger, at det ikke er dette, som er spørgsmålet, og han synes, at denne regel er helt på sin plads.

- Men det Siumut vil have at vide er, om forordningen nr. 27 af 30. oktober 1992 om begrænsning af udefrakommende arbejdskraft bliver fulgt af virksomhederne, siger Malik Berthelsen

- Denne forordning sikrer nemlig, at man begrænser tilgangen af arbejdskraft udefra for at sikre, at herboende har adgang til arbejde, og at disse sikres beskæftigelse, påpeger han og understreger, at denne lovgivning skal følges af alle.

- Det står klart i § 2, og der står også i § 3, hvem der ikke behøver at søge om tilladelse, understreger han og tilføjer, at loven siger i § 3, at ved lokale håndværkere i Grønland menes dem, som er født i landet, og som har boet 5 år af deres første leveår.

- Stk 2 siger, at enhver som ikke lever op til § 3 stk 1 betragtes som udefrakommende, hvis de ikke har haft tilknytning til Grønland. Henviser til § 4.

- Dette betyder, at enhver arbejdsgiver, som ønsker arbejdskraft udefra, skal sikre, at tilladelse bliver indhentet. Dette ifølge lov. Det eneste denne lovgivning ikke er gældende for er de miltære områder, siger Malik Berthelsen.

Debatten er opstået efter, at Malik Berthelsen flere gange har spurgt om, hvor mange bygningshåndværkere, der er kommet ind i Grønland udefra i 2010 og 2011. Ove Karl Berthelsen har svaret, at det er omkring fem hvert år og henviser til udlændingeservice i Danmark. Men Ove Karl Berthelsen har ikke oplyst om alle de håndværkere, som især kommer fra Danmark og de øvrige nordiske lande, blandt andre Island.

Blandt andet er der de pågældende år blevet brugt håndværkere fra de nordiske lande til opførelsen af det nye center i Nuuk, til den nye skole i Qinngorput, til daginstitution på Radiofjeldet, ved Inuili i Narsaq mv. Eksempler på virksomheder, som bruger udefra kommende arbejdskraft er Monberg og Thorsen og Istak. Det eneste Malik Berthelsen gerne vil vide er om disse virksomheder følger reglerne i forordningen nr. 27 af 30. oktober 1992 om begrænsning af udefrakommende arbejdskraft. Det har Malik Berthelsen svært ved at få at vide.

Powered by Labrador CMS