misbrug

Aqqaluk var misbruger halvdelen af sit liv

23-årige Aqqaluk Larsen stoppede først, da han blev far

Aqqaluk Larsen røg hash første gang som 11-årig

Aqqaluk Larsen var ikke mere end 11 år, da han første gang prøvede at ryge hash. Og der var han allerede en erfaren cigaretryger.

Det kom sig af, at hans vennekreds var ældre end ham selv og resultatet af nogle forældre, der selv festede hele weekenden.

Læs: Børn ned til 11 år ryger hash

- Så der var ikke mange forhindringer for mig, siger 23-årige Aqqaluk Larsen.

Skæv
Første gang han prøvede hash, tog han kun et sug, men ikke desto mindre blev han rigtig skæv.

- Jeg kan huske, at jeg faldt mere og mere til siden hele tiden. Hver gang jeg blinkede og åbnede øjnene igen, var jeg faldet lidt mere til siden, for til sidst at ligge siddende, så skyndte jeg mig at sætte mig ordentligt op igen, men det skete hele tiden, fortæller Aqqaluk Larsen og fortsætter:

Læs: Politiet beslaglægger 375 kilo hash

Ud som et lys
- Vi sad ellers fem venner. Men på et tidspunkt må jeg være gået ud som et lys. For da jeg kom til mig selv igen, var vi kun to tilbage. Min ven sad og spillede på guitar og sang om sin far. Jeg var helt opslugt af hans musik, griner han.

Læs resten af beretningen om Aqqaluk Larsens misbrug og hans vej ud, da han blev far, i AG's tillæg om hash. Det udgives i samarbejde med Departementet for Sundhed

Powered by Labrador CMS