Gå til hovedindhold

Aqqalu Jerimiassen: Jeg respekterer Aqqaluks valg

Formanden for Atassut understreger, at der ikke er splittelse i partiet og at han respekterer Aqqaluk Heilmanns valg om at trække sig fra partiet.

- Jeg vil understrege, at det er Aqqaluk Heilmanns eget valg at forlade partiet, og at vi i den daglige ledelse respekterer hans valg. Han forklarede over for os, at han ikke kunne se sig selv som medlem af partiet længere, og at han derfor træder ud, siger Aqqalu Jerimiassen til sermitsiaq.ag.

Aqqalu Jerimiassen understreger, at der ikke er splittelse i partiet, og at Aqqaluk Heilmann trak sig fra partiet i alt fordragelighed.

- Selvom det er ærgerligt, så skiltes vi som voksne mennesker. Alt foregik efter bogen, lyder det fra formanden for partiet.

LÆS OGSÅ: Atassuts kursskifte får næstformand til at hoppe til Partii Naleraq

Med Aqqaluk Heilmanns exit fra partiet skal partiet få en ny organisatorisk næstformand. Aqqalu Jerimiassen oplyser, at suppleanten, som skal blive organisatorisk næstformand vil blive indsat i løbet af denne eftermiddag, hvorefter partiet vil offentliggøre den nye organisatoriske næstformand.

Arbejdet fortsætter

Aqqaluk Heilmanns forklaring på partihoppet er, at han ikke længere kan se sig selv i Atassut, da partiet igen vil arbejde for et stærkere bånd til rigsfællesskabet. Det kom frem efter partiets ordinære generalforsamling i starten af november 2019.

Formanden for partiet understreger, at arbejdet i partiet vil fortsætte i samme kurs.

Aqqaluk Heilmann har efter aftale med Atassut trådt tilbage som første suppleant i Inatsisartut, men fortsætter arbejdet i kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia med Partii Naleraq som parti.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER