Med i Aqpik Jam Musikfestival

Grønlandsk deltagelse i Aqpik Jam Musikfestival i Nunavik.

Aqpik Jam Musikfestival i Nunavik får besøg af blandt andre Aalut. Her ses frontmand Iisaavaraq Petrussen og sangerinden Lone Josefsen. Foto: Leiff Josefsen.
Offentliggjort

Der er grønlandsk deltagelse i Aqpik Jam Musikfestival i Nunavik, som afholdes i denne uge. Den populære firsergruppe »Aalut« med Iisaavaraq Petrussen i spidsen skal deltage, udover deltager Fali Kleist og Leo Rosing fra 70´ernes folkemusikgruppe »Fali, Kasper og Leo.«

–Arrangørerne har ønsket at høre noget af den grønlandske musik, som startede bølgen af grønlandsk rock- og folkemusik i 70´erne og 80´erne, skriver knr.gl.

Omkring 40 bands og kunstnere, mest fra Arktisk Canada deltager i Aqpik Jam Musikfestival. Andre grønlandske deltagere er Inunnguaq Petrussen og hans band, sangerinden Lone Josefsen og rapperen Peand-eL.

Aqpik Jam Festival har siden 1995 været den populæreste kulturelle sommerbegivenhed i Nunavik.

Powered by Labrador CMS