underholdning

Apollo udfordrer familierne

KNR lancerer familiequiz med Apollo Jeremiassen som vært

Quizmaster Apollo Jeremiassen

Familierne langs kysten vil få spænding og viden, når familie-quizzen ‘Nunarput Nalunngiliuk?’ går i luften lørdag formiddag kl. 10.00.

Journalist Apollo Jeremiassen vil med sin velkendte stemme udfordre lytterne i deres viden om landet, i quizzen, som sendes direkte hver lørdag formiddag.

Nye programmer
Grønlands-quizzen er ét af de mange nye radioprogrammer, som KNR Radio lancerer dette efterår.

Læs: KNR klar med nye programmer

- Vi har længe ønsket en quiz hvor hele familien underholdes og samtidig lærer noget om vores land, oplyser redaktør i KNR Radio, Alice S. Olsen, i en pressemeddelelse.

Præmier
Hver lørdag er der et gavekort på højkant. Her kan ugens vinder få et gavekort til Pisiffik’s butikker til en værdi af 1.000 kroner. Og til den store finale i december skal der dystes om en rejsecheck på 15.000 kroner fra Air Greenland.

Lytterne vil blive udfordret i spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Det kan være emner inden for historie, geografi, biologi, sprog, kultur, virksomheder og andre spændende emner.

Spørgsmålene til quizzen er helt nye, og er lavet af en lang række virksomheder og eksperter.

Læs: KNR vil sende mere direkte radio

Powered by Labrador CMS