Gå til hovedindhold

Anthon Frederiksen har skiftet parti

Tidligere formand for Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon Frederiksen, stiller op til Inatsisartut-valget for Partii Naleraq

Sermitsiaq.AG skrev tidligere på ugen, at bestyrelsen i Kattusseqatigiit Partiit søndag besluttede, at partiet er færdig i grønlandsk politik. 

Det nu tidligere parti har taget konsekvensen, efter at partiet blot fik 326 stemmer ved det seneste Inatsisartut-valg.

Læs: Kattusseqatigiit Partiiat færdig i grønlandsk politik

Tidligere formand for Kattusseqatigiit Partiit, Anthon Frederiksen, er dog ikke færdig i politik. Han har nemlig nu besluttet at stille op for Partii Naleraq ved det kommende Inatsisartut-valg. 

- Jeg har tænkt over at skifte til Partii Naleraq i lang tid. I Kattusseqatigiit Partiiats bestyrelse var vi overbeviste om, at vi ikke ville kunne samle underskrifter nok sammen til det kommende Inatsisartut-valg. Jeg tog beslutingen i den her uge om, at jeg stiller op for Partii Naleraq, siger Anthon Frederiksen til Sermitsiaq.AG.

- Er der andre tidligere medlemmer af Kattusseqatigiit Partiiat, der vil gå samme vej som dig?

- Den tidligere bestyrelse har opfordret medlemmerne til, at de også skifter til Partii Naleraq, svarer Anthon Frederiksen.

Læs: Kattusseqatigiit Partiiat - måske færdig i politik

Læs: Kattusseqatigiit Partiit forsvarer sin eksistens

Samme politisk overbevisning
Anthon Frederiksen skifter til Partii Naleraq, fordi partiet har samme målsætninger, som han har.

- Jeg ønsker tættere samarbejde med befolkningen og ikke mindst større borgerinddragelse. Og fordi jeg ønsker et tæt samarbejde med foreninger og organisationer, så vi i fælles forståelse kan føre vore projekter ud i livet, forklarer Anthon Frederiksen.

Der er Inatsisartut-valg den 28. november.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER